Går du med tankerne om at købe en bolig, men har svært ved at gennemskue tilstandsrapporten og dertil afsatte omkostninger?
Så kan jeg, som byggerågiver, hjælpe dig.
Rådgivningen består af en gennemgang af huset samt den vedlagte tilstandsrapport.
Såfremt at huset købes med henblik på en renovering og-/eller en udvidelse, kan jeg hjælpe med at beregne overslagspris på, hvad det vil komme til at koste at udføre.
Et boligkøb er ikke altid så nemt som det lyder – uanset om du er erfaren køber eller førstegangskøber. Der er rigtig mange ting at tage stilling til og det kan være en jungle at finde rundt i. Derfor kan det være en god idé at alliere sig med en byggerådgiver, som kan være din uvildige repræsentant og som udelukkende er der i din interesse. En byggerådgiver hjælper dig blandt andet med en gennemgang af alt det håndværksmæssige omkring boligen både ude og inde, gennemgår dokumenter såsom tilstandsrapporten. Dette skaber det komplette overblik, som mange mister i processen. Rådgivning i forbindelse med dit boligkøb sikrer dig altså, at du ikke kommer ud for nogen uforudsete overraskelser, at du ved, hvad du investerer dine penge i og at du har et realistisk syn på den stand din potentielle drømmebolig er i.
Hvis du i forbindelse med dit boligkøb skal have noget renoveret i din kommende bolig, så har VEL Arkitekt- & Byggerådgivning også stor erfaring med renovering af boliger.
Nogle af de udfordringer, du som køber, kan løbe ind i, i forbindelse med et boligkøb, kan både være store og små. For mange kan det eksempelvis være vanskeligt at forstå tilstandsrapporten og hvordan man skal forholde sig til den. Her kan en byggerådgiver sørge for at gennemgå den sammen med dig, så du er indforstået med husets tilstand. Det kan ligeledes være svært at gennemskue om der er andre skader på huset, som ikke fremgår i tilstandsrapporten og hvordan man så skal forholde sig til disse. Eksempelvis slid på gulve, tage, vinduer eller døre og hvor længe den resterende levetid er på disse.
Derudover kan en byggerådgiver også være behjælpelig med at se muligheder i forbindelse med ombygning og/eller renovering. Det er nemlig ikke altid til at vide, hvilken væg, der er den bærende væg eller om der kan laves et ekstra badeværelse eller soveværelse. På denne måde er du helt sikker på, hvad der er muligt. I den forbindelse kan en byggerådgiver også hjælpe med med at prissætte de forskellige tiltag og dermed give dig som boligkøber et estimat på, hvor stort eller lille et budget der skal laves. I forlængelse af dette, kan du komme ud for, at der skal ansøges om tilladelser, hvis du netop skal renovere eller bygge til. I disse tilfælde er det altid godt at kunne rådføre sig med en byggerådgiver, da denne vil kunne stå for ansøgningen af disse tilladelser.
En anden problematik, du som boligkøber kan komme ud for, er hvis boligen skal energioptimeres. Det kan være, at boligen skal have nye vinduer, ny varmekilde eller ekstra isolering. Her kan en byggerådgiver hjælpe med at vurdere, hvad der kræves for den specifikke bolig og også her give et prisestimat.
Er du blevet nysgerrig på om en byggerådgiver kunne være noget for dig? Og er du klar til at tage næste skridt mod din drømmebolig? Så tøv ikke med at tage kontakt til mig. Når du vælger at bruge VEL Arkitekt- & Byggerådgivning, som din byggerådgiver, så får du en professionel rådgiver med en håndværksmæssig baggrund, som er ekspert inden for området. VEL Arkitekt- & Byggerådgivning er din sikkerhed for et trygt boligkøb, så uanset om det er et hus, en lejlighed eller et sommerhus, så er det vigtigt, at du føler dig tryg, når du skal investere en masse penge og ikke mindst, når du sætter underskriften på købskontrakten.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes